Spraytan


Spraytan. Bliv naturlig brun uden skadelige UV-stråler.

Vita Liberata SprayTan giver din hud en flot og naturlig glød uden skjolder. SprayTan er en airbrush behandling som udføres professionelt af en uddannet spraytan behandler. Farven gør dig flot og naturligt brun med det samme, giver masser af fugt og udligner samtidig små uregelmæssigheder i huden som fx små karsprængninger og pigmentforandringer

Påførelsen er hurtig og let, og du undgår de skadelige stråler, du finder i et solarium. Produktet er helt naturligt og indeholder kun de bedste økologiske ingredienser, samt fri for parfume/duftstoffer og hormonforstyrrende stoffer. Det aktive virkestof som giver farven er DHA, et naturligt sukkerstof, der farver de øverste døde hudceller. Før behandlingen:

For et optimalt resultat anbefaler vi at skrubbe huden godt inden du kommer. Det vil fjerne døde hudceller og gøre din hud klar og frisk til at tage imod farve. Holdbarheden vil også være væsentligt længere! På behandlingsdagen er det vigtigt, at du ikke smører dig ind i bodylotion, bruger deodorant, parfume eller makeup, da huden derfor ikke vil tage så godt imod farve. hvis du kommer direkte efter arbejde er det selvfølgelig forståeligt, hvis du har haft dagcreme og/eller make-up på. Behandlingen foregår ved, at krop og ansigt bliver forstøvet med tanning airbrush. Det føles som et let køligt vindpust og vi guider dig i hvordan du skal stå. Du bestemmer selv om du vil beholde undertøj på, dog skal det være i mørke farver, da en hvid farve vil tage imod farve fra tan. Sammen finder vi ud af hvilken farve der passer bedst til dig.

Vi har 4 forskellige nuancer at vælge imellem! Alle med en oliven tone, der ikke udvikler sig gulligt/orange. Der vil ligge sig en flot guidefarve på huden, som går af når du bader. Sukkerstoffet vil samtidig udvikle sig langsomt på huden “indenunder”. Farve intensiteterne kan variere lidt alt efter hvilken grundtone din egen hud har. Jo mørkere din egen hud er, jo mere vil du typsik tage imod.

Efter behandlingen: Lige efter behandlingen kan spray-farven smitte let af til du har været i bad, og vi anbefaler derfor, at du kommer i mørkt og løst tøj. Får du farve på tøjet, går det af ved almindelig vask – vi anbefaler dog, at man ikke kommer i alt for sart tøj. Vent 6-8 timer med at gå i bad efter en behandling. Overskudsfarven går af første gang du bader. Vask dig forsigtigt og dup let med håndklæde. Holdbarheden er individuel, alt afhængig af din hudtype, og pigmentet i huden, men holder mellem 6 og 8 dage. Holdbarheden ved tan kommer også meget an på forskellige faktorer som badevaner, træning, sved, kropspleje osv.